- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Gail Giles: Døde piger skriver ikke breve

Underholdende thriller spækket med mystik og overraskelser

Siden Sunnys storesøster Jazz døde i en brand, har Sunny været vant til at klare alting på egen hånd. Hver dag passer hun både skole og sin dybt deprimerede mor, der har lukket sig inde i en boble af sorg over datterens død. Meget hjælp er der heller ikke at hente fra Sunnys far, der bruger det meste af sin tid på enten at have tømmermænd eller være på druk.

Det er hverken let eller behageligt at være den voksne i familien, men langt at foretrække fra det liv Sunny havde da Jazz stadig levede og blev forgudet og forkælet så meget at Sunny praktisk talt ikke eksisterede.

Det er derfor langt fra med begejstring at Sunny læser et brev fra Jazz, der skriver, at hun ikke er død og kommer hjem snarest muligt. Men er det virkelig Sunnys søster, der dukker op? Og hvis ikke, hvem er hun så, og hvordan ved hun alt om Sunnys familie?

Umiddelbart kan Døde piger skriver ikke breve godt virke som ganske almindelig socialrealistisk roman, men man skal helt klart ikke lade sig narre. Allerede fra allerførste sætning er der gang i spændingen og mystikken, og hvis du ikke syntes at dette her fanger dig fra starten: ”Tingene var begyndt at gå lidt bedre indtil jeg fik et brev fra min døde søster.”
Så ved jeg godt nok ikke, hvad der gør!

Igennem resten af bogen er man hensat i en konstant årvågenhed, og med den udvikling historien – og de dybt overbevisende personer i den – gennemgår, er man garanteret underholdning fra start til slut.

Den psykologiske thriller-effekt Giles har brugt som grundstemning fungerer rigtig godt, og selvom tempoet ikke er decideret hurtigt går det heller aldrig så langsomt, at man mister interessen.

Men egentlig er det allerbedste slutningen, der er så overraskende og creepy, at alt bliver vendt på hovedet i løbet af en side eller to. Det er et virkelig godt trick som jeg kun kan bukke så dybt for at min næse rører jorden, så det er helt klart det værd at læse alle de 127 sider igennem, selv hvis du af mærkelige årsager skulle overveje at give op.

Kort sagt bør du kun undlade at læse Døde piger skriver ikke breve, hvis du har angst for mystiske thrillere og lange titler, for Giles’ bog er helt klart værd at tage et kig på.