En rigtig pigebog om hittebarnet Annika og mysteriet om Stjernen fra Kazan.
Handlingen udspiller sig i Wien i det første årti af 1900-tallet, og hovedpersonen er hittebarnet Annika. Hun bliver som spæd fundet af Ellie og Sigrid, som er henholdsvis kokkepige og stuepige hos tre professorer. Pigen er efterladt i en kirke i en lille bjerglandsby med et brev, der beder dem, som finder hende, om at aflevere hende hos nonnerne i Wien.
Ellie og Sigrid tager hende med, men da der er brudt tyfus ud i klostret, beder nonnerne dem om at tage den lille pige med nogle uger. Professorerne er ikke så begejstrede, men alle bliver så glade for Annika, at hun bliver der.
Pigen vokser op i et hjem med omsorg og varme, hun lærer at lave mad m.m. og hun får gode venner blandt børn og voksne i nabolaget.
Der er dog en fin og snobbet familie, som hun ikke synes om og især ikke den jævnaldrende datter Loremarie. På et tidspunkt flytter et meget gammelt familiemedlem, en dame, ind hos familien Egghart meget mod deres vilje. Annika bliver gode venner med den gamle dame og får hele hendes livshistorie. Hun har været danserinde ved teatre over hele Europa, ”La Rondine” blev hun kaldt. Hun har stadig sine gamle fine kjoler og en kopi af smykkerne fra dengang.
Annika drømmer om at hendes rigtige mor skal dukke op, og en dag sker det virkeligt. Edeltraut von Tannenberg, en smuk og adelig kvinde fra Nordtyskland, dukker op med papirer på, at hun er Annikas biologiske mor.
Annika rejser med hende hjem. Det bliver lidt af en omvæltning for hende, der er tåget og koldt, det hele er lidt slidt, og maden er sparsom – det er tydeligt, at økonomien ikke er så god.
Annika er glad for sin mor, men trives ikke så godt med broderen Hermann. Den, hun kommer bedst ind på livet af, er den unge sigøjnerdreng Zed.
Pludselig kommer moderen til penge, men der er ligesom noget, der ikke rigtigt stemmer. Nu tager handlingen fart, og det er lige ved at gå helt galt for Annika… Stjernen fra Kazan er en som sagt en rigtig pigebog af den lidt gammeldags slags. Man er med fra første side og kommer straks til at holde af Annika, der er skildret som en varm, retfærdig og hjælpsom pige. Hun er god til at etablere venskaber og er ikke bange for at give en hjælpende hånd.
Der er spænding, dramatik og beregnende mennesker, der kun tænker på at mele deres egen kage, men selvfølgelig sejrer det gode til sidst. På nogle punkter er romanen måske lidt forudsigelig, men uanset er det en god læseoplevelse, der nok skal fange de 10-13-årige piger.
Det er en tyk roman, men typografien er god, og den er ikke svær at læse. Fin forside med gengivelse af et af de smykker Annika arver. Der er gode stemningsbilleder fra Wien omkring 1900-tallet med lippizanerheste og kejseren.
Flere andre af Eva Ibbotsons børnebøger er oversat til dansk, bl.a. Rejsen til Amazonas, som godt kan minde lidt om Stjernen fra Kazan.
Eva Ibbotson: Stjernen fra Kazan. Oversat af Birgitte Brix. Sesam, 2005
Forside: ?