Sørgelig og ret morsom historie om sorg og ensomhed
“Gør som du vil,” sms’er Julies far til Julie, da han er i gang med at styrte ned over Afrika. Flyet, han falder ned med, indeholder også Julies mor og bror.
Tilbage har Julie: sin ungdom, sit pæne udseende og en masse penge. Og en kæmpe sorg. Julie beslutter sig for at udsætte sig selv for farer, så hun kan få overstået livet. Hendes første selvmordsforsøg ender med at være både patetisk og komisk, men Julie er en fighter og beslutter sig for at drage rundt i verden – kysse duer i Kina, have sex uden kondom og flyve over Afrika i en utæt flyvemaskine. Livet skal hun i hvert fald nok få has på!
Men selvfølgelig går intet, som Julie planlægger, og mens hun rejser rundt i verden for at finde døden, finder hun en masse andet – især livet! Det hele noterer hun ned i sin dagbog. Sproget og historien flyder rigtig godt og fungerer også, når handlingen er urealistisk. Der er dybde i fjollerierne.
Muleum er en sørgelig, vanvittig morsom historie, men mest af alt meget livsbekræftende.
Døden er skam en alvorlig sag, men hvor er det dejligt befriende at læse en bog om sorg, der ikke tager livspippet fra én, men tværtimod får én til at ville blinke lidt ekstra til livet.
Der er en smuk og tankevækkende forklaring på, hvad ”Muleum” betyder, men det afslører jeg altså ikke…
Erlend Loe: Muleum. Oversat af Susanne Vebel. Gyldendal, 2008, 240 sider