Fortællingen.dk

Hvis du er dreng, over 12 år og elsker ”Troldspejlet” på DR, er Airman måske lige noget for dig!

Connor Broekhart bliver født i en luftballon under Verdensudstillingen i Paris i 1878, og Airman del 1 og 2, bliver indledt med denne fantastisk anekdote, der nær havde kostet Connor livet.

Vi springer i tiden, og møder igen Connor som 9-årig, hvor han bor på et slot hos kong Nickolas på den irske ø Store Saltee. Conner får dagen til at gå med, at lege med kongens datter Isabella, som er 10 år. Sammen lever de i en fantasiverden, og er røvere og soldater, riddere og prinsesser, lige indtil en dag hvor de kommer ud for en ulykke. Her får Connor reddet dem begge. Igen via luften.

Isabellas franske lærer, Victor Vigny, får i den grad øjnene op for Conner, og insisterer på at undervise både Isabella og Connor. Vigny er en slags videnskabsmand, og han er overbevist om at han en skønne dag kan udvikle en flyvende maskine sammen med Connor, der jo har så stort talent inden for luftture. Først skal Connor dog læres op fra bunden i alle mulige og umulige discipliner, fra fægtning og Tai Chi til skydning og udbryderkunst. Uddannelsen vil tage mange år, men Vigny er en tålmodig mand, og Conner er en tålmodig dreng, sålænge han kan lege med Isabella hver dag.

Vigny ved dog også, at ikke alle mennesker kan lide fremskridtet, og absolut ikke ønsker en flyvende maskine sat i verden, og inden længe er der en gusten herre ved navn Bonvilain, som forsøger at stoppe Vigny og Conner.

Airman del 1 og 2 er noget af en fantasifuld bombe. Jeg kunne dårligt finde ud af hvor vi skulle hen i begyndelsen, da Eoin Colfers fortælling virker lige så urealistisk som de fiktive fortællinger om Baron von Münchhausen. Det ville være synd at løfte sløret for hvad Connor og Isabella præcis kommer ud for, men det er som om de naturlove som gælder for os andre, ikke gælder for dem. Samtidig er dialogen fyldt med morsomheder, for hele tiden at få læseren til at grine. Så er stilen ligesom sat.

Slottet på Saltee er nærmest fyldt med alle tilgængelige opfindelser i verden: elektriske motorer, byggematerialer af enhver art, og et veludstyret kemilaboratorium. Men det er svært at forestille sig Kaufmans flyvende dampmaskine, eller Montgolfiers ballon. Jeg savnede nogle tegninger. Informationsmængden er så stor, at det er som at se 10 afsnit af ”Troldspejlet” i ét hug.

Airman del 1 og 2 gav mig informations-overload de første 150 sider, og gik derefter næsten i stå på de efterfølgende 150 sider, i noget der minder om Alexandra Dumas bog om ”Greven af Monte Christo”. Måske er Alexandre Dumas netop inspirator for Eoin Colferi, for der er også utrolig mange lighedstræk med ”De tre musketerer”: fægtningen, slottet, franske gloser, konger og prinsesser.

Sproget er med lange indskudte sætninger, og lidt påtaget gammeldags. Der er mange fremmedord, såsom ”kanaliseredes” og ”rikochetterede”, og på hver side dukker der sætninger op med en irriterende kursiv skrift, som stjæler så meget opmærksomhed, at man bliver afbrudt i læsningen. Det kursive er tanker eller tidligere replikker, Connors men også forbrydernes, hvilket også gør synsvinklen lidt svær. Ganske ofte tænkte jeg at manuskriptet nok havde gjort sig meget bedre på film, for det er svært at forestille sig de ting som Colfer ofte beskriver lidt for kort.

Da Colfer netop kaster sig over et teknisk og videnskabeligt univers, og fortæller om virkelig fysik og kemi og naturlove, havde jeg glædet mig meget til at høre om flyvningen og bygning af flyvemaskiner i Airman, men netop dét bliver der sprunget meget hurtigt over. Flyvning med vinger bliver mere på superhelte-facon, og kun beskrevet på ganske få sider.

Der er sikkert en del drenge der synes Eoin Colfers videnskabelige univers er rigtig spændende. Specielt dem der spiller computerspil, ser ”Troldspejlet” og elsker superhelte. Man bør minimum være 12 år, for selv at kunne komme igennem historien, men har man tålmodigheden og brænder man for videnskab og teknik, kan man lære rigtig meget af at læse Airman.

Når ét bind bliver til to halve

Et stort kritikpunkt med hensyn til Airman-bøgerne, er opsplitningen af romanen. Airman del 1 og Airman del 2, er nemlig ikke to selvstændige bind i en serie. Det er ganske simpelt én bog der er revet over i to, ligesom hvis man rev ”Harry Potter og Halvblodsprinsen” over i to gange 300 sider. Samtidig bliver prisen så næsten det dobbelte af en roman i samme størrelse – det virker ikke rimeligt. Når man ikke ved at Airman del 1 kun er en halv bog, kunne man også komme til at give den alene, som gave, hvilket ville svare til at forære folk en enkelt vante i stedet for at give dem et par. Så ja-tak til selvstændige bind i serier, som for eksempel Harry Potter, men nej-tak til at ét tykt bind bliver revet over til to bøger.

Fan af Airman? Følg med på dette forum

Eoin Colfer: Airman 1 & 2. Oversat fra engelsk af Ole Steen Hansen. Carlsen, 2009. – 192 sider & 246 sider