Terje og Jim er tilbage – og i endnu større problemer.
Pitbull-Terje og kampen mod børneværnet er fortsættelsen til Pitbull-Terje går amok – første fortælling om de to drenge Jim og Terje var også første gang i meget lang tid, at jeg læste, hvad der vel grundlæggende er (meget underholdende) socialrealisme. Men det var det helt klart værd, og fortsættelsen kører videre i samme gode spor. Der er tale om en selvstændig historie, men personligt vil jeg nu foreslå, at man kaster sig over første bog til at starte med – man kan sagtens følge med, men der er en del indforståede vittigheder og lignende, som rammer bedre plet med den rette baggrund.
Terje og Jim er et par 13-årige knægte og ikke just aldersgruppens mest populære – nok snarere tværtimod. Og som om det ikke var nok, så er det også den alder, hvor man bør begynde at tænke på piger, hvilket ikke bliver lettere af, at de nok må betegnes som tabere i det genetiske lotteri. Terje er stor og kraftig, mens Jim er lille og spinkel – den enes far er alkoholiker, mens den andens mor lider af angst og ikke tør gå uden for en dør.
Helt tilspidset bliver situationen dog først, da børneværnet en dag tropper op hos Terje og hans alkoholiserede far. De har fået en bekymringsanmeldelse, hvilket kommer til at betyde en masse arbejde for de to drenge. Og en masse humor, romantik, spænding og frustration for læseren.
Pitbull-Terje-bøgerne er skrevet med tungen knivskarpt lige i munden. På den ene side handler de om socialt armod, men på den anden side er de voldsomt underholdende – især Pitbull-Terje er beskrevet, så han er meget let at forestille sig, og de to drenges forestillingsverden og samtaler fik op til flere latterudbrud ud af denne læser. Børneværnet er en institution af CIA-agtige dimensioner, piger kunne lige så godt komme fra Venus, og forældre er ærligt talt ikke særligt voksne. Det er bittersødt af bedste kaliber.
Endre Lund Eriksen: Pitbull-Terje og kampen mod børneværnet. Oversat af ilse M. Haugaard. Gyldendal, 2008, 271 sider.