- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Dorte Lilmose og Kirsten Raagaard: Limkysset

limkyssetDet værste i verden er når mor og far ikke taler sammen

Vandmanden i halsen vil ikke forsvinde, selvom Flora, en pige i børnehavealderen, forsøger at synke den væk. For mor skræller kartoflerne alt for hurtigt og far forsøger at gøre sig lydløs og usynlig. Der er så dårlig stemning at selv kartoffelskrællerne snapper ad hinanden. Men da Flora får en idé, forsvinder vandmanden heldigvis, for nu ved hun, hvad der skal gøres. Mors læbestift, som smager af kys, skal binde mor og far sammen, så de aldrig slipper hinanden, der skal bare lige blandes noget superlim i..

Der er dårlig stemning og man forstår ikke hvorfor – knuden i maven og vandmanden i halsen er dog helt tydelige tegn på at noget ikke er, som det skal være. Angsten for at forældrene er så vrede at de kan finde på at gå fra hinanden er stor, men heldigvis er handlekraften endnu større. Flora vil gøre alt, for at forældrene ikke skal skilles. Alle børn kender til dårlig stemning, utrygheden ved voksnes vrede og usikkerheden overfor det usagte, som ligger og ulmer. Limkysset er en fin historie om emnet, illustrationer og tekst spiller godt og humoristisk sammen om at beskrive den dårlige stemning og Floras beslutsomhed i projektet med at redde forældrens ægteskab med et limkys, som skal binde dem sammen så de aldrig nogensinde skilles.

Dorte Lilmose og Kirsten Raagaard: Limkysset. Høst, 2009. 32 sider. Pris kr. 199,00