Endnu en perle fra den prisvindende belgiske forfatter.
Midt i det trøstesløse og kedelige sociale boligbyggeri finder vi Jef. Mellem enlige, ensomme og økonomisk udfordrede bor han i en lille lejlighed sammen med sin handicappede søster og sin mor, der måske/måske ikke engang dolkede Jefs far midt på stuegulvet. Der er stadig en størknet blodplet der beviser det. Måske.
Det er lidt foruroligende. Især fordi moren er medlem af en forening, der hylder gode tyske knive.
Jef driver omkring i boligbyggeriet, oftest sammen med vennen Süleyman, som grundlæggende er irriterende. De to drenges venskab krydres af hormoner og hemmeligheder. Der er meget, Jef selv må tænke sig til, både hvad angår Süleyman, moren og søsteren Ilene, der bare sidder tavs der i sin kørestol.
Historien om Jef er smuk, sørgelig og tankevækkende. Det er en sjælden historie om fantasi og virkelighed, og hvordan de griber ind i hinanden og holder tanken i gang og skaber røre i livet. Fantasi kan skabe en masse dramatik, og i Mødre er farlige med knive ruller lavinen og blander sig med kringlede hemmeligheder og, for Jef, kedelige facts. Sproget er lækkert, og alvoren akkompagneres af et lunt blink i øjet. Genren er grundlæggende socialrealisme blendet med et skvæt magisk realisme. Det er lidt skævt i forhold til resten af leverpostejen i ungdomsbøger, men resultatet er fremragende!
I starten af 2010 hvirvlede den fantastiske og ret originale Min far siger, at vi redder liv ind på det danske bogmarked.
Forfatteren er belgisk og får tilsyneladende priser for alt, hvad han skriver – og jeg er bestemt ikke den, der protesterer.
Tak til forlaget Turbine, som bringer Do Van Ransts finurlige og forfriskende historier sammen med de danske læsere!
Do Van Ranst: Mødre er farlige med knive. Oversat af Aino Roscher. TURBINE forlaget, 2010. – 176 sider.