En finurlig lille historie om fordele og ulemper ved at have en dværg boende inde i sit øre.
Anna er 6 år, og kort før hun skal begynde i skolen, flytter en lillebitte dværg med lilla hue ind i hendes ene øre. I starten er Anna slet ikke glad for sin logerende, men hun finder snart ud af, at dværgen ser ganske fornuftigt på tingene i Annas virkelighed: Forældrene er skilt, og Anna skal være hos dem på skift – når altså ikke de har for travlt til at have hende. Her hjælper dværgen hende med at holde begge ben på jorden og især til at sige fra overfor de voksnes underlige verden.
I skolen bliver Anna placeret ved siden af den forfærdelige Hermann, som niver hende, sladrer om hende, og som aldrig vil låne hende sine sager. Dværgen tager affære og hopper ind i Hermanns øre for at “bytte et par ledninger”. Konsekvensen er, at Hermann forelsker sig i Anna, og hun vil hellere være kæreste med Peter! Der er lagt op til et drama i børnehøjde – og dværgen er med på 1. parket.
En dværg i øret er historien om skilsmisse, skolestart og den første forelskelse – alt sammen noget, der er svært for en 6-årig at tackle. Til at hjælpe sig har Anna så fået en lille dværg, som træder til, næsten hver gang tingene går i hårknude. I sær når far og mor skændes, er dværgen en uvurderlig hjælp, fordi han forsyner Anna med ord på hendes følelser. Han er dog ikke altid lige heldig med sine gode råd, men Anna vokser med opgaven.
Midt i alle Annas problemer er dialogerne imellem hende og dværgen ret morsomme. De skændes, de konspirerer, de samarbejder og de vænner sig til hinandens særheder. Og når dværgen har hjulpet Anna med at løse en opgave, så lægger han sig til at sove – hun må klare sig selv.
Bogen er 17 år gammel, og det bærer den præg af: Oversat fra tysk og fra en anden tid medfører desværre, at den nemt bliver kedelig for nutidens børn. Men bogens emner er nærværende og relevante.
Christine Nöstlinger: En dværg i øret. Oversat fra tysk af Karin Bodenhoff. Illustreret af Jutta Bauer. Carlsen 1992. 165 sider.