Med døden i hælene – og ind fra siden, oppe fra og nedefra. Farerne lurer overalt i fremtidsbyen Orokos. Men med de rette venner kan man overleve alt.
“Stormtyv” er en forunderligt troværdig og gribende historie. Det myldrer med fremtidsdimser, – fænomener og – væsner, men de får aldrig lov at stjæle billedet fra fortællingens hovedpersoner. “Stormtyv” er så godt skruet sammen, at man både får en spændende og lidt uhyggelig rejse til fremtiden, en gribende historie om venskab, og en historie om hvad der bærer eller ikke bærer en civilisation oppe.
Scenen i “Stormtyv” er byen Orokos. Den ligger på en stor klippe på åbent hav. Orokos er delt op i sektioner. Der er magthaverne, det hemmelige politi, dem der er i kridthuset, og så er der alle de andre. Pøblen, tyvene og de farlige revenater. Revenaterne er onde ikkematerielle væsner, der flytter ind i menneskekroppe. Men alle, høj som lav, er lige sårbare over for de lumske arbitrærstorme, der hersker fra tid til anden. Arbitrærstormene flytter rundt på ting og folk efter forgodtbefindende, og ingen kan være sikre på at overleve.
På dagsordenen i Orokos står der “alle mod alle”.Utryghed er dagens orden, og som læser bliver man hurtigt fanget af den klaustrofobiske og frygtsomme stemning der hersker i byen. Vores helte er de to unge mennesker, pigen Moa og drengen Rail. Vi følger dem og deres venskab (og kærlighed?) på flugt og på jagt i Orokos. Det er spændende, rørende og velskrevet.
Chris Wooding: Stormtyv. Oversat af Jette Røssell. Høst & Søn, 2007. Forside: Andreas Erstling. Originaltitel: Storm Thief.