I denne fortsættelse af bogen om Mary får vi på forunderlig vis opklaret hvordan det videre går for pigen Mary og hendes kamp for at overleve efter flugten fra sin landsby og anklagerne om hekseri
Historien tager sin begyndelse i nutiden hvor pigen Agnes får kontakt med Mary’s historie efter at have læst bogen om hende og efterfølgende får et syn om Mary. Agnes kontakter forfatteren til bogen. Hun viser sig at være en universitetslærer som er ved at lave mere research på Marys videre liv, men hun er på nuværende tidspunkt gået lidt i stå. Sammen sætter de to sig for at finde de sidste brikker til Marys videre skæbne. Agnes er dog lidt tøvende i starten da hun selv er meget usikker på hvad det er der sker med hende og hvorfor Marys historie er knyttet specielt til hende. At sige ja til at finde ud af mere om Marys liv betyder også, at Agnes skal rejse hjem til reservatet og besøge sin Tante M og her få hjælp til at videreudvikle de synske evner hun godt vidste hun var i besiddelse af, men som hun endnu ikke helt har villet vedkende sig.
Agnes er ud af en indianer slægt. Hun har boet i et indianerreservat sammen med sin Tante M det meste af sin barndom da hendes mor måtte rejse til en by langt væk for at arbejde. Tante M er lidt af en original og hun lever blandt andet af at sælge naturmedicin og urteterapi fra sin lille butik i reservatet og er vel det man i dag vil kalde en moderne indiansk medicinkvinde.
Efter ankomsten til reservatet bliver Agnes af sin fætter kørt op til en nærliggende sø hvor Tante M allerede venter hende i en gammel træhytte som blev bygget af hendes bedstefar. Agnes og tante M bruger nu nogle dage på at gøre Agnes klar til at deltage i en åndeceremoni. Agnes føler en smule modstand mod at skulle deltage i ceremonien da hun aldrig tidligere har interesseret sig for denne del af tantes virke, men langsom modnes hun til at prøve.
En åndeceremoni er den måde hvorpå Agnes i en drømmende trance- og hypnose lignende tilstand rejser tilbage i tiden og drømmer om Marys oplevelser og således kan genfortælle dem for os – læserne af bogen.
Mary går så grueligt meget igennem. Hun oplever at blive gift med sin elskede Skovskade som er indianer og hun lever sammen med ham blandt hans folk. Hun føder børn, oplever krigen mellem indianerne og de hvide og oplever stor sorg da hun i krigen mister mange af dem hun elsker. Heldigvis oplever hun også meget andet og som læser sidder man tilbage med en dejlig fornemmelse af at have fået sin nysgerrighed stillet. Efter den første bog om Mary sad jeg nemlig tilbage med 117 spørgsmål om hvordan det dog ville gå Mary og jeg må sandelig sige at bog to afhjælper dette.
Celia Rees har ganske enkelt gjort det igen – skrevet en rigtig god historie som er utrolig svær at slippe før sidste side er vendt. Formen med at veksle mellem nutiden og fortiden, kan ind i mellem være lidt svær at håndtere, da begge tiderne er i jeg-form og i den ene tid er det Agnes som fortæller og i fortiden er det Mary som er jeg-fortælleren. Jeg synes dog ideen er god og det er en anderledes måde at fortsætte historien på i forhold til bare at skrive endnu en dagbogs forsættelse med Marys optegnelser. På denne her måde bliver det ligesom lidt mere krimi lignende eller slægtsforskningsagtigt. Så til alle jer som har læst Mary – heksens datter, vil jeg bare sige: glæd jer til Troldkvinden!
Celia Rees: Troldkvinden (Mary – heksens datter: 2). Oversat af Jette Røssel. Sesam, 2003. Forside: ?. Originaltitel: Sourceress.