- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Cecilie Olrik: Bidt i Bulgarien

Caroline tager til Bulgarien i håb om at få en hyggelig ferie med masser af sol, strand og afslapning. Men ferien ender med at blive en skræmmende kamp for at holde sig i live, da det viser sig, at noget er helt galt i Sunny Beach.

13-årige Caroline er lykkelig, da hun finder ud af, at hendes mors kæreste Phillip har købt en billig afbudsrejse, så de alle tre skal af sted til Bulgarien. I al hast skynder de sig af sted, før de når så meget som en sende en sms til deres venner og familie, og sætter sig på flyet med en god fornemmelse af, at de nok skal få en hyggelig ferie. Men meget ændrer sig da Caroline ved sit sæde finder en tætskrevet blok, som tilsyneladende tilhører en dansk dreng. Det viser sig hurtigt, at Caroline har fået fat i en advarsel, der indgående beder hende om at passe på og holde sig væk fra hotel Bran Castle. Hotellet rummer nemlig en dyb, skræmmende hemmelighed, som ingen kan slippe levende fra at afsløre.

Bidt i Bulgarien er letlæst og er ren underholdning. Personerne er lidt flade og reagerer ikke altid helt logisk, deres situation taget i betragtning.
Der er action og spænding fra først til sidst og både sprog og handling er meget enkel og forståelig. Historien både underholde drenge og piger, for der er både masser af gys og kærlighed. Alle disse ting gør derfor “Bidt i Bulgarien” til en rigtig god bog, som holder en underholdt hele vejen igennem.

Kort sagt er du til spænding og gys er Bidt i Bulgarien måske noget for dig.

Cecilie Olrik: Bidt i Bulgarien. – 1. udgave, 1. oplag. – [Kbh.] : Gyldendal, 2008. – 170 sider. – Pris: kr. 229,00