Valentines ugerninger fortsætter, og tingene spidser til.
Den tavse by er fortsættelsen til Dæmonernes by, andet bind i serien Dødens instrumenter.
Clary Fray, der indtil for nylig levede et ganske almindeligt liv med sin mor, kommer længere og længere ind i den skyggeverden, som almindelige mennesker ikke kender til. Her er der varulve, vampyrer og dæmoner – og først og fremmest også skyggejægerne, en art overnaturligt politikorps. Clary har opdaget, at hun selv kommer fra en skyggejægerfamilie, og selv om hun ikke har træningen, så har hun dog evnerne – men hvad værre er: hendes far er Valentine, en sindssyg skyggejæger, der har forsøgt at ødelægge hele den bestående orden. Og som om det ikke var nok, at Valentine er tilbage og vil udslette alle skyggejægerne, så er Clary også begyndt at nære lidt for varme følelser for sin bror.
Og Clary får ikke mulighed for at sætte sig ned og få styr på tingene i Den tavse by. Tingene spidser til, næsten med det samme.
Serien navn er Dødens instrumenter, og de er disse ældgamle artefakter, som Valentine er efter. De er vigtige for skyggejægerne, men i fjendens hænder kan de betyde verdens undergang. Clary og hendes familie og venner i denne skyggeverden kæmper for at stoppe det, men der er mange forhindringer på vejen. Hendes bror kæmper for at komme overens med faderens svigt, mens de, som burde være deres allierede, mistænker ham for at stå på fjendens side, noget man som læser også begynder at overveje. Imens vokser følelserne mellem ham og Clary, selv om de begge kæmper for at undertrykke dem. Nåja, og så er der jo også Clarys gamle ven, Simon, som endelig opgraderer sig selv til hendes kæreste.
De to bøger, som hidtil er kommet i serien, er en god blanding af action, drama, romantik og som den afgørende ingrediens humor. Det er denne sidste detalje, der gør, at de i mine øjne burde ramme bredt blandt læserne – for mens f.eks. ynderne af Twilight-serien nok vil kaste sig over de romantiske forviklinger i historien, kunne de sagtens irritere andre læsere; men der giver humoren det hele en kant, som gør det yderst læsværdigt. Som når skyggejægerne storladent beskriver, hvad det er, Valentine kan gøre med Dødens instrumenter, og Simon forklarer det hele meget bedre med rollespilsudtryk. I det hele er Simon bogens mest interessante figur, og han ryger igennem store forandringer i denne omgang – for det første gør han endelig noget ved sin ulykkelige forelskelse i Clary, men det ender så afgjort ikke bare med ”lykkeligt til deres dages ende”.
Den tavse by er ligesom forrige bog i serien både velskrevet, spændende og underholdende. Forbilledet virker til at være Buffy, men Clare har opdateret konceptet og gjort det mere stylish. En mørk storby-variant af de klassiske eventyr, hvor ingen er sikker.
Cassandra Clare: Den tavse by (Dødens instrumenter ; 2). Oversat af Mette Skot Perschke. Borgen, 2009, 600 sider.