I gamle dage – endda før jeg var født – var superheltetegneserier for børn – de vrimlede med kæmperobotter, superhunde og kulørte skurke og helte.
Senere blev de alvorlige, mørke og voldelige og bestemt ikke for børn.
Nu kommer Camilla Schierbeck og Mads Berg så med en superheltetegneserie for mindre børn – og hvor er det på tide! Superkæledyrene glimrer med deres fravær (måske næste gang?), men ellers har vi alle de klassiske elementer fra guldalderens superhelte, dog med den vinkel, at historien denne gang er fortalt bevidst for de små.
Manfred og Lovise leger ude i haven, men da den onde professor Skummels kæmperobot bortfører Lovise, må Manfred skifte over til sin superhelteidentitet, Supermanfred. Det går herfra videre i rask fart med kæmperobotter klædt ud som dinoer (med kampråbet ”Ødelæg! Ødelæg! Ødelæg!”), en dødsstråle, som kan startes med en plæneklippernøgle, den skumle professor og ikke mindst Manfred og hans superkræfter, som Lovise heldigvis har check på, hvordan virker.
En fortælling som Supermanfred kunne sagtens have lagt en vinkel, der hed ”i virkeligheden er det noget, som Manfred og Lovise leger – eller er det?”, men det gør den ikke (eller rettere: hvis den gør det, sker det så subtilt, at jeg ikke har fanget det). I mine øjne er det utroligt befriende – Manfred træder ind i superhelterollen lige så selvfølgeligt, som hans mor beder ham om at være hjemme inden spisetid.
En ting, som jeg også synes er bemærkelsesværdig, er det grafiske udtryk, som låner fra manga uden at gå amok i store øjne, samtidig med at det ser ”gammelt” ud. Det er i det hele taget en god blanding mellem ny og gammelt, både i billedsiden og i selve historien, og først og fremmest er det en utrolig charmerende bog, Schierbeck og Berg har fået skruet sammen. Hvornår kommer den næste?
Camilla Schierbeck: Supermanfred. Illustreret af Mads Berg. Carlsen, 2009, 28 sider.