En ellers fredelige landsbys idyl forstyrres, da en fremmed bringer trolde ind i et piletræshegn i form af frø. Men hvad landsbyboerne ikke ved, er at disse trolde viser sig at være langt mere end bare en plage…
Compton Basset er en hyggelig, fredelig lille landsby, som vores fortæller flytter ind i med hele sin familie. Naboerne byder dem venligt velkommen og forsikrer ham om at der ingen indbrudstyve er i landsbyen, men en formaning de alle sammen giver ham, er at han skal huske at låse døren om aftenen. Dette viser sig senere at være fordi hele landsbyen huseres af trolde!
En aften får han mulighed for at tale med en gammel mand, der fortæller ham hele historien om hvordan disse trolde kom til Compton Basset, lige fra den allehelgens-aften hvor en fremmed rejsende bragte mystiske piletræsfrø til byen, til den selvsamme dag nogle år efter, hvor han slap bæsterne ud i piletræshegnet, og hvordan den rare, gemytlige kromand Goodwin, sammen med sin trofaste hund Hector, må drage ud for at finde den fremmede troldmand, så landsbyen kan slippe af med de anstrengende trolde. På vejen får han selskab af bl.a. en rar, gammel sømand, en næsvis pappegøje og en ærlig og godtroende fransk, hjemløs dreng. Dette eventyr hvirvler dem alle ud på en lang og farefuld rejse, og de indser snart, at der er langt mere i historien om troldende end de først troede – mysteriet om Det blå lys.
Det blå lys er grundlæggende en rigtig god bog, med masser af spænding, magi og uopklarede mysterier. Men jeg synes at historien er svær at blive klog på, ved det, at sprog og handling svinger meget i hvilken aldersgrænse den tilhører.
Selve starten er meget mystisk og spændende, og jeg vil umiddelbart bedømme den til at være for de ældre børn. Men efterhånden som man kommer ind i historien bliver den mere og mere lige ud af landevejen, og børn helt ned til 9-årsalderen ville uden problemer kunne læse den selv, og om muligt få mere glæde ud af den end børn i en højere alder. Dernæst går sproget igen en tak op, og er nogle steder for kompliceret til at et barn under 12-13 år ville kunne nyde det. Og til sidst bevæger både handling og sprog sig ned på et lidt lavere niveau igen så det slutter omkring 10-årsalderen. Dette kan godt virke en smule forstyrrende, da man jo desværre ikke selv har evnen til at ændre sin alder.
Dette er også grunden til, at bogen er blevet mærket som en oplæsningsbog, for den er nem nok for en voksen at læse højt for et lille barn, og de sværeste ord kan nemt blive forklaret (eller nogle steder sprunget over) så handlingen stadig er lige fængende. Alt i alt er den nok mest egnet til oplæsning, da ældre børn muligvis vil blive lidt forstyrrede af de mere barnlige sekvenser, mens mindre børn vil blive forvirrede over de svære ord osv.
En anden ting der ikke fungerer så godt, er at hele historien i princippet er en fortælling af en mand, som ikke selv har været med på den rejse han fortæller om, men det virker lidt som om forfatteren glemmer det, eftersom denne fortæller kan forklare alting ned til mindste detalje som folks ansigtsudtryk og hver enkelt handling. Dette ville være helt legalt hvis det blev fortalt af en, der var med på rejsen, eller hvis historien ganske enkelt var den rejse og kun blev beskrevet af forfatteren.
Men bortset fra det er historien både fængende og god, personerne er meget godt beskrevet og de holder deres karakters kendetegn bogen igennem. Der er enkelte lidt for sentimentale replikker indimellem, men alt i alt er Det blå lys et godt bud på en god, dansk fantasyroman, som bestemt kan anbefales til fantasyfans.
Illustratoren Flemming B. Jeppesen har stået for tegningerne inde i bogen, og dette er et flot stykke arbejde, der holder sig godt til selve historien.
Bent Jakobsen: Det blå lys (Striden om natkrystallerne ; bind 1); illustreret af Flemming B. Jeppesen. – 2. udg., 1. oplag. – [Kbh.] : Gyldendal, 2008. – 285 sider : ill.. –
Pris: kr. 169,00
De to andre bind i serien er Skyggeringen og Stjernedråberne.