Jespers bror kæmper på østfronten, så det er ikke let at være Jesper under besættelsen. Det bliver endnu sværere, da han finder hemmelige breve fra broderen, som afslører krigens vanvid og gru.
Jespers far har været glødende nationalsocialist, men sønnens oplevelser på østfronten og tingenes tilstand i det besatte Danmark har desillusioneret ham. Han har givet op, og Jesper forstår det ikke. Han er stadig stolt af den ældre bror, som kæmper FOR Danmark MOD kommunisterne. Men hans verdensbillede får et knæk, da han finder nogle hemmelige breve fra broderen Ole, som ikke har været gennem censuren. Her afsløres krigens meningsløshed og håbløsheden, soldaterne kæmper med.
Jesper splittes mellem, hvad han troede var rigtig og en stærk træng til at gøre noget. Han vil være en del af noget, som er vigtigt og større end ham selv. Da han opdager, at nogle drenge fra hans nye klasse er modstandsfolk, melder han sig. Nu skal der ske noget, men det er ikke ufarligt at være sabotør!
Det er bestemt ikke let at være Jesper. Faderen har totalt opgivet efter at have mistet troen på nazismen. Jeg har dog en følelse af, at den nazistiske livsfilosofi aldrig har stukket særligt dybt hos familien. Der er ingen indikation af, at de hader jøder og ser sig selv som overmennesker. Man hører også, at faderen tidligere var glødende socialist.
Broderens beslutning om at melde sig til Frikorps Danmark bæres af ønsket af at kæmpe for Danmark og beskytte det mod kommunismen. Familien forstår ikke, at resten af landet ser dem som landsforrædere. En pille, som er ekstra svær for broderen at sluge, da han på en kort orlov endelig undslipper krigens rædsler. Han havde forventet at få en heltemodtagelse, men oplever at blive spyttet på..
Jesper og faderen måtte flytte pga. den politiske overbevisning. Det viser sig, at Jesper blev groft overfaldet og banket så alvorligt, at man troede, han ville dø. Her ses den sande mening med det bibelske udtryk ”Faderens synder skal nedarves på børnene”. Jesper har jo ikke valgt nazismen bevidst, men er ført ind i det af faderen. Alligevel er det ham, folk overfalder, måske fordi de ikke tør gå efter faderen??
Jespers ønske om at blive modstandsmand virker desværre lidt søgt. Det er klart et oprør mod faderens opgivende holdning, men også et desperat forsøg på at blive en del af noget. Han tænker faktisk aldrig over rigtig og forkert.
Jeg mangler lidt mere psykologisk indsigt i Jesper her. Det virker letkøbt, at Jesper i protest mod faderens opgivende attitude uden videre opgiver alt, hvad han før troede på. Det havde været en mere spændende bog, hvis Jesper i højere grad kæmpede for at balancere de nye holdninger op mod de gamle.
Også forholdet til kammeraten Claus virker uforløst. Han beskrives negativt, alligevel virker Jespers behandling af ham unødigt grusom, og man sidder lidt med følelsen af, at forfatteren ikke helt ved, hvad han vil med forholdet mellem de to drenge. Jeg er dog ikke hel klar over, om det er et voksent ønske. Spørgsmålet er, om målgruppens læsere vil savne det? Måske er det godt nok, at der er mindre filosofi og mere action?
Bogen giver et fint billede af, hvordan ”dem på den forkerte side” havde det i krigens sidste år. Da krigslykken vendte for Hitler, betød det social udstødelse for hans støtter. Noget, som sikkert har været meget svært at forstå for dem, der så Hitler som en gave og havde oplevet den almene begejstring for Hitlers styre i 30’erne. Man får et sjældent glimt af et splittet Danmark, hvor gråzonerne har overtaget. Og hvor nogle Hitlersympatisører opsøgte nazismen, fordi det gav et tilhørssted midt i en svær hverdag, mens andre så det som et værn mod kommunismen. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvordan det vil gå med Jesper og ikke mindst hans far efter krigen.
Benni Bødker: Besættelse. Carlsen, 2005. Forside: Jan Solheim