Gemini er en klassisk fantasyhistorie, som damper af mystik og forviklinger. Synsvinklen skifter mellem de to hovedpersoner, hvilket fungerer fint og giver historien en god energi. Stemningen er gusten på en charmerende og dragende måde og bliver i høj grad slået fast af Lars Gabels fantastiske illustrationer, der også gør personerne levende og giver masser af dynamik til historien. Udstyret i de to første udgivelser i serien er i orden, og tonerne er slået an til en episk fortælling, som helt sikkert rummer flere lag end allerede antydet.

I serien udkommer også:

Gemini 3 – Drengen under solen
Gemini 4 – Skyggedæmonens datter
Gemini 5 – Maestros spilledåse
Gemini 6 – Det trettende tegn

 

 

 

Mette Finderup & Thomas Munkholt: Gemini 1 – Forbyttede børn & Gemini 2 – Veje mellem verdener. Illustreret af Lars Gabel. Gyldendal, 2011.-86 sider/91 sider

Søg – og du skal lede!

Man skal koncentrere sig allerede ved titlen: Umuliusserne. Det er fair nok, fordi så er man ligesom advaret, for her er en findebog, der sprudler og spræller med en skæv, skør, sød og sjov verden.

Umulistan. Det er her, umulisserne bor, og en af dem hedder Hr. Kropumulig, og da han er vild med gøgl og spas, får han en dag den ide, at han vil overraske sin søn, Megetmulig, ved at stoppe en håndfuld lynkinesere ned i hans skoletaske. Imidlertid glemmer han at tænde lunterne, og i forsøget på at indhente Megetmulig oplever han en del på vejen.

Umuliusserne er en myldre/findebog opbygget helt klassisk med en enkel handling og 2 sides opslag med et billede, hvor man skal finde forskellige ting. Umuliusserne er udfordrende og charmerende, og når først man falder ind i billederne, snubler man over en endeløs strøm af forunderlige ting og væsener. Visuelt er stilen farverig og med inspiration fra både M.C. Escher og Hieronymus Bosch. Myldrebøger er sjovest, når man deler dem med nogen, og Umuliusserne er ingen undtagelse. Imellem myldret fra umulisserne kan den voksne finde intertekstuelle referencer til både Orwells 1984, Sherlock Holmes og Edvard Munch. Man kan også møde en smølf og finde vink til fx Tintin, Peter Plys og Basserne. Prøv selv!

Thomas Schrøder har tidligere skrevet historier til Anders And, hvilket ikke fornægter sig.

Som en særlig servicemeddelelse til de praktiske voksne skal siges, at siderne i Umuliusserne er en god og lækker papirkvalitet, som kan holde til både begejstring og slid.
Bagerst i bogen kan man se løsningerne på alle de umulige opgaver, man bliver stillet undervejs.

Thomas Schrøder & Kjeld Pedersen: Umuliusserne. Farvelagt af Niels Voss Boldvig. Forlaget Afart, 2011.- 20 sider

Lad det være sagt med det samme: Op til flere af hovedpersonerne i denne bog slipper ikke levende fra det!

Igennem 7 fabulerende gysernoveller rystes der med angst og skæbnesvangre konsekvenser.
I titelnovellen Helvedes hund opdager drengen Jacob en hund, som måske kan gribe ind i hans tanker. Den ligger der bare, der på vejen hjem, den er grim og umiddelbart interessant, men sætninger presser sig ind i hjernen på ham, og Jacob forstår helt klart, at der er mere mellem jul og nytår med den hund.

Ensomhed driver igennem fortællingerne, og frem fra skyggerne kravler også en lidt for bleg dreng på en luftmadras, en mystisk ny pige i klassen, der udover at være smuk følges af små bitte fluer, og en episode med en skammekrog, som burde kunne knække den mest uvorne unge. Og så er der historien om Siri, der må tage ansvaret for sin psykisk handicappede søster. Strengt taget falder netop denne novelle ikke under kategorien horror men mere kulsort og grum social realisme.

Sara Skaarup er en ond og skruppelløs forfatter. Tidligere har hun udgivet Gåden i glasset og Sort sommer, som også er historier, der hvisker inde fra skyggerne. Skaarup rammer plet med sine velskrevne og gustne fortællinger, som er af den slags, der rumler, både mens man læser dem og bagefter.

Helvedes hund er udgivet i forlagets letlæste serie Zoom om med et lix på 22, til dem, der mener, det gør en forskel.

Sara Kaarup: Helvedes hund – og andre gys. Illustrationer af Anne Sofie Madsen. Høst & Søn, 2011.- 78 sider

Spændende og visuelt fantastisk historie om kampen for fantasien og retten til at tænke sine egne tanker.

Pigen Alice dømmes som revolutionær og anarkist efter Loven om Kreativ Konformitet sektion 27a. Hendes forbrydelse? Hun har været kreativ og lavet en tegning, hun har lokket frem fra sin fantasi, og som alle andre ballademager, trues hun nu med genopdragelse efter lovens strengeste paragraffer.
Bankeren – øverste myndighed, eller diktator om man vil, sender den utiltalende Fanger, der drypper insekter fra sin krop, efter Alice. Fanger forsøger at sætte en fælde for Alice, som hun dog undslipper ,og snart er hun på vej i en luftballon med sin ulidelige hjernevaskede bror, Thomas, og drengen Spinner. Oppe i himlen kan alt ske – og det gør det også!

Himmeljægerne er grundlæggende en historie om firkantede systemers nedbrydning af individet, kreativitet og den frie tanke. Romanens tematik er så tyk, at man kan skære i den, men man overgiver sig og tilgiver alt pga. bogens helt igennem mageløse og charmerende illustrationer, der fylder hver side ud og bestemt er mere end den halve fortælling.

»Så slog det Alice, hvor forfærdelig Bankerens forbrydelse var: Han havde stjålet alles fantasi! Stjålet den, så det ville blive nemmere at kontrollere dem og holde dem som slaver. Hun tænkte på sin mor og sin stakkels, nedbrudte far – selv Thomas. Pludselig blev det hele klart.«

Denne billedfortællings univers er både betagende og uhyggeligt med tydelige referencer til Nazi-tyskland, Hitlerjugend og anden ondskab, der opkastes af totalitære regimer. På siderne lurer der både monstre og skønhed. Stilen er unik, men med elementer hentet fra steampunk, hvilket drysser ekstra charme over historien.

Og så er det jo selvfølgelig kun begyndelsen – vi kommer til at høre mere om Alice, Thomas og Spinner. Rejsen er kun lige begyndt.

Himmeljægerne vil gribe og fascinere børn fra 9 år. Bogen er perfekt til en fælles højtlæsningsoplevelse.

Besøg seriens hjemmeside

Steven Hunt & David Richardson: Himmeljægerne. Oversat af Gry Kappel Jensen. Turbine, 2010.

Drengen Virgil har et supergodt es i ærmet: En magisk pind! I tilspidsede episoder som konflikter med bøller, der vil stjæle hans slik eller ødelægge en snemand, eller noget så praktisk som en bilnøgle, der er på den forkerte side af bildøren, griber Virgil sin magiske pind og fikser situationen.
Alle burde have en magisk pind!

Illustration og tekst samarbejder godt om historien, der er både sjov og fantasifuld. Der er udkommet 4 små bind i serien om Virgil og hans magiske pind, og seriens styrke er dens ligefremme og fabulerende men genkendelige hverdag. Næ, der findes ikke magiske pinde – men det er jo også bare noget, vi leger, og når man skal lære at læse, skal det være sjovt!

Virgils magiske pind er, ligesom forlagets andre letlæste serier, en enkel men charmerende historie for begynderlæsere i 0.-1. klasse.

Thomas Schrøder & Allan Haverholm: Virgils pind 1.-4. Forlaget Afart, 2010.- 12 sider

Skøn billedbog om savn, sorg og venskab.

Bedstefar fik ikke sagt farvel til Peter, inden han døde. Han døde bare. Derfor venter Peter på postbudet. Bedstefar har vel nok skrevet et farvel-brev til ham. Et brev der lugter af terpentin og maling, for Bedstefar var maler. Han malede valmuer. Men Postbudet må skuffe Peter. Der er ikke noget brev til ham.
Da Peter bliver ked af det, trøster Postbudet, og et venskab begynder.

Der er desværre ikke brev, råber postbudet, inden Peter når at spørge.

Peter sparker til jorden. – Tænk, at han kan glemme mig så hurtigt.

- Han har da ikke glemt dig.

- Hvorfor er der så ikke brev?

Postbudet ser sig omkring.

- Kan du ikke øve dig på jern-hesten, mens du venter?

- Næ, mumler Peter.

– Tænk at dø uden at sige farvel til mig.

Han er verdens dårligste bedstefar … og jeg gider aldrig mere være hans dumme lille søde gavtyv.

Peter og Postbudet er en skøn og rørende billedbog. Historien går lige i hjertet på mig. Jeg savner også min bedstefar, der var maler og malede valmuer.

Lilja Scherfig har skrevet en simpel men original historie. Den bedste slags. Otto Dickmeiss’  illustrationer er farverige og vidunderlige. Der er masser at se på.

 10 % af salget af Peter og Postbudet går til Børns vilkår

Læs mere om forfatter og bog her

Lilja Scherfig: Peter og Postbudet. Illustrationer af Otto Dickmeiss. Forlaget Farenheit, 2010. – 32 sider

Turen går tilbage til Narnia…

Endnu engang går turen til Narnia sammen med Lucy og Edmund. De er ellers dømt til en lang og kedelig sommerferie hos deres mærkelige moster og onkel. Men heldigvis suger et magisk maleri, af et skib, dem ind i Narnia. Her lander de ombord på kong Caspians skib Morgenvandreren og Kong Caspian bliver meget glad for at se sine gamle venner.

Desværre har maleriet også suget deres umulige, forfærdelige, irriterende og dumme fætter Eustace med. Han giver problemer.

Sammen med kong Caspian er musen Rippitjip, der også er en gammel ven af børnene. Eustace bliver straks uvenner med musen.

Børnene drager med for at finde de syv venner af kong Caspians far, som har været forsvundet i årevis og det bliver en eventyrlig rejse, hvor de møder både drager, søslanger og usynlige mennesker.

Morgenvandrerens rejse er en fortælling, der fra starten tager sin læser med på eventyr. C.S. Lewis skriver, så man bare ved, at nu skal man opleve. At nu begynder eventyret!

Jeg holdt ikke op med at læse, før eventyret sluttede, og selv da havde jeg ikke lyst til at forlade Narnia. Jeg har ikke læst de andre Narniabøger men selvfølgelig set både tegnefilm og biograffilm, men jeg har nu alligevel fået lyst til at læse hele serien.

Morgenvandrerens rejse er filmatiseret som film nr. 3 om eventyrlandet Narnia

C.S.Lewis: Morgenvandrerens rejse (Narnia; 5) Oversat af Niels Søndergaard. Borgen, 2010.- 223 sider.

Da drengene firer sig ned igennem en skakt for at redde Robot, gør de et mageløst fund, som har stor betydning for intet mindre end verdenshistorien.

Grotten er udgivet i den efterhånden populære letlæste serie af billedromaner, der alle udmærker sig ved deres kvalitative sammenspil mellem tekst og illustration.
Historien om de to drenges oplevelser under jorden er  spændende, og illustrationerne tilfører eventyret masser af skummelhed på den gode måde.

Historiske fakta blander sig effektivt med fiktion og vil bestemt appellere til både drenge og piger på folkeskolens mellemtrin.

Christina Hesselholdt & Rasmus Jensen: Grotten. Dansklærerforeningens forlag, 2010.-48 sider

Sød letlæst serie med noget på hjerte

Ude i skoven, blandt alle skovens dyr, kan man finde den lille fe Kristine, og hvor er jeg lettet over, at hun er der. Mobbes en myre, får en spætte sit næb ødelagt på et forstenet træ, træder Kristine til med sine store indfølende glugger og et stort empatisk bankende hjerte.
Udover at være en god fe har hun også altid en kreativ løsning eller ide i baghånden.

Serien om Kristine er super letlæst og overskuelig som læsetræning for ungerne i 1. klasse. Illustrationerne støtter teksten på fin vis med en stil, der bestemt kan betegnes som appetitelig nuttet, og som især vil ramme det lyslilla pigesegment.
De fire historier om den lille fe e er opbyggelige uden at være moralske. Kristine støder på de af skovens dyr og insekter, hvor det halter lidt med selvtilliden, og den lille fes bæredygtige budskab til verden er, at man bør være en god kammerat og hjælpe, hvor man kan.

Thomas Schrøder & Allan Haverholm: Kristine. Den lille fe og Mille Myre. Afart, 2010.- 11 sider
Thomas Schrøder & Allan Haverholm: Kristine. Den lille fe og Simon Spætte. Afart, 2010.- 11 sider
Thomas Schrøder & Allan Haverholm: Kristine. Den lille fe og Anton And. Afart, 2010.- 11 sider
Thomas Schrøder & Allan Haverholm: Kristine. Den lille fe og Sara Snegl. Afart, 2010.- 11 sider

Drengen der voksede for meget er en poetisk og sørgmunter fortælling, der vokser frem som et fabulerende eventyr, men efterlader læseren med en klump i halsen.
Symbolikken er snigende men ikke spor uklar. Vi kender alle, eller har selv været, et barn, der blev foldet væk og var lidt i vejen for forældrenes ønsker eller forventninger til livet.
Historien er veldrejet og vil kildre små ører fra 5 år. Illustrationerne krøller sig om fortællingen og er på en gang både diskrete og meget ekspressive.

Dette er makkerparret Ramholt og Bækmarks tredie finurlig fortælling. Det er godt at børnelitteraturen har dem!

Sisse Ramholt & Toril Bækmark: Drengen der voksede for meget. Forlaget Tankestreg, 2010.