Pippi er frækkere, vilderede og meget sjovere i Lindgrens originalmanuskript.
Det er en lille skat. Den nye Pippi-bog, som egentlig er den gamle. For det er Astrid Lindgrens originalmanuskript fra 1944, som Bonniers afviste. Det fortrød de nok. Men heldigt for Raben & Sjögren, der udgav historien efter en gennemskrivning, der blev til den Pippi, vi kender.
Originalmanuskriptet fortæller historien om en Pippi, der er både frækkere og sjovere. Pippi flytter ind i Villa Villakulla med Hr. Nilsson og sin hest. Med sig har hun en vadsæk fuld af guldstykker.
Hurtigt bliver hun venner med “de ternede børn” Annika og Tommy. De har aldrig mødt en pige som Pippi og elsker at være sammen med hende, for hun finder altid på så mange sjove ting. Og så er hun stærk. Så stærk at selv politiet bliver bange for hende. De voksne i byen er dog ikke så vilde med Pippi. Mage til uopdragent barn skal man lede længe efter. Hr. Lundin og frk. Blomkvist synes, hun skal på børnehjem. Men der må man hverken have hest eller abe, så det kan der ikke blive tale om.
Pippi prøver også at gå i skole, bare for at få ferie. Men det er ikke rigtig noget for hende. Så foretrækker hun alligevel skolerne i Argentina, for der begynder påskeferien, tre dage efter juleferien er slut. Og når påskeferien er slut, er der tre dage til sommerferien, der varer helt til 1. november.
Da cirkus kommer til byen, er Pippi selvfølgelig også med. Det går ud over verdens stærkeste mand, som ikke er så stærk som verdens stærkeste pige. Hvor Pippi er, sker der altid noget. De voksne er godt trætte af hende. Men da hun redder en lille dreng fra en ildebrand, får tonen en anden lyd.
Ur-Pippi er sej. Sejere end normalt – så det er sejt. Hun er super-skarp og forvirrer de voksne så let som ingenting. Jeg er vild med hende. Hun er grovere, mindre sød og mere fjollet.
“- Hvad spekulerer du på, min lille ven, spurgte hr. Lundin.
– Jo, nu vi taler om hår – jeg spekulerer på, hvad for en farve dit hår havde, dengang du i det hele taget havde hår. Det var vel antagelig blåt, og hvor må det have set ud til din røde næse.”“-Fremad arsch! lød næste råb (hun mente ´march´) og gik med taktfaste skridt hen til fru Settergren.
– Holdt! Hun standsede. – Arme fremad stræk, et, to! råbte hun og greb med begge hænder om fru Settergrens ene ånd, som hun rystede hjerteligt.
– Knæ bøj, råbte hun og nejede pænt.
Så smilede hun til fru Settergren og sagde med sin almindelige stemme: – Jeg er temmelig genert anlagt, så hvis jeg ikke kommanderer med mig selv, så ville jeg bare blive stående og mukke ude i entreen uden at turde gå ind.”
Ur-Pippi er bestemt værd at læse, og er man fan, er den ikke til at komme uden om.
Bogen indeholder et forord af datteren. Bagerst i bogen sammenligner den svenske børnelitteraturforsker Ulla Lundqvist Ur-Pippi med Pippi, som vi kender hende. Bestemt interessant læsning. Men det er nok mest for voksne.
Astrid Lindgren har skrevet et hav af bøger. Jeg nævner i flæng: Emil fra Lønneberg, Mio min mio, Brødrene Løvehjerte, Karlsson på taget, Alle vi børn i Bulderby, Rasmus på farten, Mesterdetektiven Blomkvist, Peter og Petra flytter ind… find selv på flere.
Astrid Lindgren døde som 94-årig, 28. januar 2002.
Ur-Pippi, originalmanuskript skrevet af Astrid Lindgren. Oversat af Kina Bodenhoff. Gyldendal, 2008, 160 sider. kr. 249,00