Der bliver vendt op og ned på Jennys verden og alting forandres, da hun bliver forelsket… i Filippa.
Jenny lever et helt almindeligt teenager liv – med pinlige og uforstående forældre, mindreværd, forvirring, veninder og fodbold.
Da Jenny for første gang forelsker sig, oplever hun, at hun alligevel skiller sig ud fra veninderne. Det er nemlig holdkammeraten Filippa, der giver Jenny hjertebanken.
Den ukendte følelse af at være tiltrukket af en pige gør Jennys liv endnu mere forvirrende og tankerne flyver rundt i hovedet på hende. For hvad vil folk sige, gengælder Filippa hendes følelser, hvordan er piger egentlig sammen og hvem kan hun egentlig snakke med.
Filippa viser interesse for Jenny, de nærmer sig langsomt hinanden, og Jenny oplever sit første forhold. Men Filippa lader ikke til at have hjertet helt med, Jenny bliver såret igen og igen, og har svært ved at finde ud af, hvilket forhold de har.
Den første forelskelse som skulle være dejlig (om end kaotisk) bliver i stedet en trist og ulykkelig oplevelse. Jenny har ingen at dele sine problemer med og sidder alene med de mange store følelser. Hun nedfælder sine tanker i en dagbog i form af breve til idolet Marie Curie, deraf titlen.
Rent handlingsmæssigt synes jeg ikke Du og jeg, Marie Curie er en stor bog.
Men det handler jo om følelser og Du og jeg, Marie Curie giver en fin og stille beskrivelse af en ung kvindes kaotiske følelsesliv og tager os med ind under huden på Jenny – derind hvor det virkelig gør ondt. Det er en bog om kærlighed, seksualitet, begær, had og ikke mindst forvirring og usikkerhed. Romanen giver efter min mening et troværdigt billede af de følelser og tanker, man må have, når man opdager, at man er tiltrukket af sit eget køn.
Annika-Ruth Persson: Du og jeg, Marie Curie. Oversat af Susanne Vebel. Carlsen, 2004. Forside: Underwerket