De tanker og refleksioner Anne får skrevet ned i sin dagbog er større og dybere end de fleste almindelige mennesker når at tænke i løbet af et helt liv.
Fra den 12. juni 1942 til 1. august 1944 skrev Anne Frank sin dagbog. Selve bogen fik hun i fødselsdagsgave da hun fyldte 13 år. Det var mens hun og familien endnu boede i deres hjem på Merwedeplein i Amsterdam. Hun fortæller på de første sider meget udførligt om sine venner, klassekammerater og mulige kærester. Allerede kort tid efter fødselsdagen får hendes far en indkaldelse fra SS og familien beslutter at flygte og gå under jorden. De flytter ind i dele af den kontorbygning hvorfra Annes far driver sin virksomhed. Huset er indrettet sådan at de kan bo i den bageste del af bygningen også kaldet ”Baghuset” med indgang via en skjult trappe fra lageret og her har de rådighed over tre etager. Pladsen er meget trang da de jo deler skjulestedet med en anden familie Hr og Fru Daan og deres søn Peter samt senere en enlig herre Albert Dussel. Flugten har været planlagt i et stykke tid men bliver rykket nogle dage frem pga. farens indkaldelse.
Meget af families indbo og diverse madvarer er blevet flyttet til baghuset gennem et par måneder og de næste 2 år overlever den lille flok kun ved hjælp af friske madforsyninger som nogle af Annes fars betroede medarbejdere bringer ind til dem. De sørger også for tøj efterhånden som f. eks. Anne vokser ud af sine sko.
For sådan en som mig er det en mærkelig idé at føre dagbog. Ikke kun fordi jeg aldrig har gjort det før, men fordi jeg ikke kan forestille mig, at hverken jeg selv eller, for den sags skyld nogen som helst anden, vil være interesseret i en trettenårig piges betroelser.
Anne Franks dagbog, 20 juni 1942
Livet i Baghuset er meget ensformigt og kommer efterhånden til at bestå af en fast rytme hvor hver enkelt beboer har faste arbejdsopgaver i forbindelse med opvarmning, rengøring og madlavning. Det tætte liv sammen er hårdt og alle beboerne kommer mere eller mindre til at gå hinanden på nerverne ind i mellem. Faktisk må jeg sige at de aller værste sider i mange af de voksne kommer frem under det lange ophold i Baghuset. For Anne bliver dagbogen en vej ud af det ensformige liv og hun nedfælder her alle sine tanker og overvejelser. Den meget tætte hverdag med flest voksne giver anledning til mange frustrationer og sammenstød. Under normale omstændigheder ville Anne kunnet have fået luft for sin teenager irritation over forældrene ved at besøge veninder og komme ud blandt andre, men den muligheder har hun jo ikke.
I løbet af de to år Anne bor i Baghuset udvikler hun sig fra stor pige til ung kvinde. Det ses tydeligt i mange af de emner hun tager op i dagbogen. Hendes meget anstrengte forhold til sin mor er genstand for mange tanker, hendes refleksioner over forældrenes ægteskab og ægteskabet i al almindelighed samt forholdet mellem mænd og kvinder og hendes spirende seksualitet.
Ud over at være en meget personlig beretning om en ung piges liv og tanker, så formår Anne også at holde fast i læseren ved udførligt at beskrive livet generelt i Holland og jødernes situation under 2 verdenskrig. Dette skyldes dels at beboerne i Baghuset under hele opholdet har en radio til rådighed men også de nyheder og fortællinger fra hverdagen som de 3 betroede medarbejdere dagligt bringer ind. Alle beboerne læser også utrolig meget og Anne tager jævnligt at emne op fra en af de bøger som hun har læst eller som beboerne har drøftet over middagsbordet. Dette er med til at dagbogen giver et indtryk af tiden og ånden blandt jøder i Holland og Tyskland under krigen.
Det som gør denne bog så fantastisk er den stærke og stolte fortæller som Anna faktisk er. Hun virker ikke på noget tidspunkt kuet eller undertrykt, men har en urokkelig tro på fremtiden og en tro på krigens snarlige ophør. Mange af de emner hun tager op i dagbogen er hun utrolig god til at binde en fremtidig sløjfe på og det er på mange måder også det som til tider gør bogen utrolig svær at læse. Læseren ved jo hele tiden hvad den ender med og ved at alle hendes drømme og forventninger ikke bliver indfriet og det er bare så frygtelig at tænke på. Jeg er overbevist om at Anne var blevet en meget stor forfatter hvis hun havde fået lov til at leve.
Denne nye udgivelse af Anne Franks dagbog adskiller sig fra tidligere udgaver ved at være den uforkortede udgave. Det forholder sig sådan at Annes far var den eneste som overlevede krigen og det var ham som stod for den første udgivelse i 1947. For ikke at skade mindet om sin kone og de øvrige beboere fra Baghuset, lod han visse passager og afsnit udgå. Ligeledes blev steder med seksuelle emner fjernet da det dengang slet ikke var almindeligt at skrive åbent om dette emne.
Anne Frank: Anne Franks dagbog – den uforkortede originaludgave. Oversat af Tove Dueholm Nielsen. Aschehoug, 2006.
På denne officielle Anne Frank side kan du læse mere om Anne Frank og f.eks se billeder af hende eller af hendes verdensberømte dagbog.
Jette Varmer har skrevet en smuk og meget spændende bog om Anne Frank og hendes liv i baghuset og koncentrationslejren Bergen-Belsen. Set med Annes øjne.
Læs mere om den her
