Når enden er god, er alting godt…
En charmerende og herlig lille historie om den dumdristige Pelle And, der glad og fornøjet trasker af sted og hapser af den lokkemad, som jægeren har langt ud. Mens Pelle grådigt gnasker og gumler, ligger jægeren på lur i en busk og skumler. Pelle har travlt og ser ingenting, men da jægeren er klar til at skyde Pelle, tager historien pludselig en uventet drejning.
”Men knas! Hovsa! Uups!
Han jogged’ på noget!
Nå! Pelle er vred!
Raarp! Hvad laver dén dummernik?
Skyde mig? Det skal han saftsuseme ikk’!
RaarBANG! siger Pelle.
RaarBANG! siger numsen,
og ud ryger hapser og bidder og slik,
og krudtrøg fra Pelles numsebutik!”
Side efter side følger man Pelle, der intetanende er vadet lige i jægerens fælde, og man ser jægeren snige sig tættere og tættere på, men lige som man tror, det går galt, så skyder Pelle altså først med hagl af andelort – og det overraskelsesmoment er simpelthen hele historien værd.
Historien er fortalt i meget enkle, men utroligt udtryksfulde akvareller, der udelukkende består af nærbilleder af Pelle og jægeren. Pelles øje er stort og ekspressivt med pupillen, der roterer rundt og hos jægeren, der på skift titter frem bag buske og træer, udtrykkes de skumle hensigter med munden, der er blottet i ét stort, foruroligende grin. Teksten er levende sat op med bogstaver i varierende størrelse og skrevet på vers med lyde, udbrud og ord, der af og til rimer, hvilket giver en god rytme i oplæsningen. Tonen er frisk og – ligesom slutningen – en smule fræk.
Jeg læste den for min 4-årige nevø, og vi morede os begge to lige meget. Jeg mener, hvem kommer ikke i godt humør af et så sigende ord som numsebutik?!
Anna Grandt-Nielsen & Heine Bækkelund: Pelle Ands lykkelige dag. Gyldendal, 2002.-28 sider