Anders V. E. Eriksen er en af tre debuterende forfattere, som forlaget Phabel udgiver under mærkaten “De unge drager” – Det er et vist hidtil uset eksperiment udi talentudvikling og endnu et tegn på, at forlaget formår at gå nye veje i forlagsbranchen. Tilfælles har de tre bøger, at der er tale om fantasy, som er blevet skrevet med Lene Kaaberbøl som mentor.
I “Lucifers fængsel” har Eriksen valgt en historisk baggrund at fortælle sin historie på, idet personerne bevæger sig ind og ud af Cordobas belejring i 1236. Det er et udmærket valg, der tillader historien at holde i al fald ét ben på jorden, om end koncepterne til tider bliver ret forfløjne.
Hovedpersonen er den unge pige Ravn, som netop er blevet så gammel, at hun skal hjemmefra for at tjene. Det er hårde tider – tørken har plaget dem længe. Og Ravn er ikke helt almindelig – når hun ser andre mennesker, ser hun også de afskyelige, æteriske væsener, der hjemsøger dem, især når de er vrede og nærer sorte tanker. Det er naturligvis ikke sådan noget, man fortæller sin præst, især når man kan se, at han bærer rundt på nogle yderst ubehagelige små dæmoner.
Men Ravn når kun lige frem til Zaragoza, hvor hun skal tjene, før hun bliver grebet af soldater og anklaget for at være heks – og den, der står bag tørken. Det er dog blot starten på et hæsblæsende eventyr, hvor Ravn kommer langt omkring og bliver en vigtig brik i et større spil. For der er mægtige kræfter på spil, både i himlen og på jorden.
“Lucifers fængsel” udspiller sig på baggrund af en kort prolog, hvor man kort bringes igennem en krig i Himmelen, hvor engle dræber engle, og menneskene kommer tæt på udryddelse. Det er naturligvis nogle hændelser, der spiller ind senere i romanen, men dog på en ganske overraskende måde. Eriksen har droppet de umiddelbare klicheer og bringer lidt nyt indhold til historien om Lucifer. På den måde gør han det svært for Ravn – og læseren – at vide, hvem man skal stole på, for god og ond er lidt svingende begreber her. I al fald hvis man som Ravn føler sig på noget dybt vand og bare gerne vil stole på nogen; det er svært, for alle har deres egne dagsordener.
Eriksen har tydeligvis haft fokus på handling, for “Lucifers fængsel” er en af de fantasy-romaner, hvor der ikke levnes megen tid til afslapning. Ravn kastes frem og tilbage mellem forskellige fraktioner, men bliver dog også stærkere hen ad vejen og får lov selv at handle. På den måde rammer den lige midt i markedet og vil sikkert ikke få problemer med at finde sine læsere (godt hjulpet af lækkert cover af Jason Chan). Personligt havde jeg dog gerne set lidt mere tid brugt på at opbygge stemningen – forfatteren har valgt en spændende baggrund med masser af potentiale, men udnytter den desværre ikke helt. Hele vinklen med englenes indblanding er vellykket og fungerer godt, men det havde været rart at se det mere bundet op på den historiske baggrund, at have haft tid til at stoppe op og føle omgivelserne. Det er naturligvis et valg, forfatteren må gøre – i mine øjne kunne det dog bidrage til at give ham mere kant/personlighed på et marked, der svømmer over med fantasy. Eriksen har her debuteret ganske kompetent, og det vil være rart at se ham udvikle sig videre.
Anders Villy Ehrenreich Eriksen: Lucifers fængsel. Phabel, 2007. Forside: Jason Chan
Vind Lucifers fængsel her !