Olec er 14 år, og pludselig er hans lille by midt i en grusom borgerkrig, hvor mennesker, der før var gode naboer, pludselig er fjender og bekæmper hinanden.
Olec er en 14-årig dreng, som lever i et unavngivet land, der minder meget om Jugoslavien. Han bor sammen med sine forældre og to søskende i en lille by ved navn Amen. Familien er muslimsk ligesom de andre bozlivianere i landet. Der bor også folk fra Sorban-provinsen, de er ikke muslimske. De to befolkningsgrupper har hidtil kommet godt ud af det med hinanden og levet i fred og fordragelighed.
Der er imidlertid brudt krig ud mellem de to befolkningsgrupper. Pludselig beskylder de gensidigt hinanden form at være krigeriske, onde og magtsyge – og for at have den forkerte religion. Olecs ene lærer er sorbaner, og han bliver en dag skudt i øjet af drengene i klassen. Senere finder Olec sin bedstefar, der bor alene, dræbt af skud – og så er krigen for alvor brudt ud i Amen. Olec drager ud for at hævne sin bedstefar. Han er tæt på at få ram på en sorbaner, men han kan ikke få sig til at at skyde ham. I stedet for byder hans samvittighed ham at hjælpe den sårede mand.
Byen bliver bombarderet, og heller ikke Olecs familie går ram forbi, tværtimod. Olec selv bliver såret af en granatsplint – og får hjælp af sorbanere for at komme gennem det krigshærgede land til hospitalet.
Det er en god og vedkommende bog Aage Brandt her har skrevet. Den viser, om ikke hvorfor så ihverfald hvor let der kan opstå fjendebilleder mellem befolkningsgrupper, der ellers lever fredeligt side om side. Man får også en klar fornemmelse af, hvorfor nogle mennesker bliver flygtninge og ender i et andet land. Som mindretal må man enten kæmpe med stor risiko for at miste livet eller flygte. Den eneste neutrale og modige person i byen er den sorbanske læge, som hjælper alle dem, der kommer både med lægehjælp, mad og omsorg.
Romanen tegner et fint portræt af Olec, bedstefaren, læreren og lægen. Specielt lægen bliver med sin medmenneskelighed en slags forbillede for Olec. Der angives ingen egentlig løsning på konflikten. Romanen slutter ikke med krigens afslutning, men den giver håb for en fremtid for Olec og hans bror. “Drengen og krigen” kan læses fra ca. 10 år. Den er også velegnet til højtlæsning.
Aage Brandt: Drengen og krigen. Gyldendal, 2001. Forside: Claus Rye Schierbeck